Eksistens

Jeg tror det var i bogen ‘4-timers arbejdsuge’ at jeg stødte på en beskrivelse af arbejdslivet som en pause fra fritidslivet. Nogle gange er det godt at få tingene vendt rundt på hovedet.

I bilen på vej til arbejde slog det mig, at jeg kører på arbejde for at få energi til mit liv i øvrigt. Det slog mig at arbejdslivet og især arbejdslivet i (high) performancekulturen jo er underlagt samme dynamik fx idræt- og sportspræstationer, nemlig at den intense energikonsumering netop har en energiproducerende effekt. Jeg får altså energi af at bruge energi. Det er der jo egentlig ikke noget nyt i, alligevel tænker vi tit at arbejdslivet er noget der tar energien fra os. Det er rigtigt – men netop fordi det er rigtigt, er det også forkert!

Når jeg selv tænker tilbage på gode og dårlige dage, er det jo netop dage, hvor jeg har haft en højere performance, at jeg er kommet hjem med mest energi.

Når jeg tænker videre, er det jo egentlig denne dynamik der intentionelt ligger i den kristne kaldstanke: det generere en nådesoplevelse at underlægge sig kaldet! Samme dynamik genfindes også i Csikszentimihalyi’s flowteori og i Ruut Venhooven’s lykkeforskning.