om at kunne gøre en himmel ud af helvede og omvendt…
Jeg har en svaghed for den glade optimisme og det positive menneskesyn som præger den populære nyspirituelle ånd, der for tiden sætter sig igennem i vores kultur. Min fetich får bl.a. næring af et medlemskab i bogklubben Psyke og Sjæl, hvor de allernyste populære win-win teorier formidles.
Månedens bog er denne gang har den fantastiske titel: ‘Lykkelig uden grund. 7 trin til at blive lykkelig indefra’. Hvis man er et menneske ligesom mig, der af og til bliver ulykkelige udefra, ja så er det jo en meget tillokkende bog. Min hensigt er dog ikke at købe den, fordi jeg tror at jeg allerede har gennemskuet den.
Der er dog en sætning som jeg særligt vil fremhæve angiveligt af den engelske digter John Milton: “Sindet er sit eget sted og kan i sig selv gøre en himmel ud af helvede og et helvede ud af himlen.” Det er jo fantastisk formuleret. Hvorofte gør vi netop ikke et helvede ud af den himmel vi befinder os i. Så mange morgener med så mange muligheder ender alligevel så trummerum-agtige. Hvad er det egentlig vi har gang i? Hvad er det der er så vigtigt at vi sætter alt det smukke i livet på stand-by? Mennesket er vitterligt et underligt væsen. Måske skulle vi starte hver dag med at synge Jakob Knudsens: Se nu stiger solen.
En af bogens 7 lykkevaner lyder: ‘Tro ikke på alt, hvad du tænker.’ Ramt! 1-0 til lykkebogen! Waw.
Men. Og så kommer den kristelige refleksion op i mig. Lykke uden grund. Hmm. Præsten i mig kan ikke lade vær med at spørge: Hvis man kan være lykkelig uden grund, er der så overhovedet grund til at være lykkelig? Handler lykke ikke netop om at vi skal være duelige til at engagerer os i livet? Og opstår der ikke let en livsdistance når vi dyrker lykken uden grund. Altså en lykke der kun er kognitivt bestemt. Jakob Knudsen har fat i en lidt anderledes pointe:
Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.
Altså: ikke en lykke på trods af. Men netop på grund af! Dette er den kristne inkarnationsfortællings lykkeopskrift. At stå med alt det mulige, midt i alt det timelige.